5 myter om it-rådgivning

3. marts 2015

Markedet for it-rådgivning kan ofte være uigennemskueligt, og det er derfor nemt at miste overblikket, når du skal vælge din rådgiver. Her præsenterer vi dig for 5 misforståelse, som du skal styre udenom, når du vælger din it-rådgiver. 

 

’Kun store virksomheder behøver en rådgiver’

Faktisk ser vi, at mindre virksomheder ofte har større fordel af en rådgiver end store virksomheder. Store virksomheder har oftere erfarne projektledere med den rigtige erfaring, og har også oftere mulighed for at danne et projekt-hold omkring forløbet.

 

’Vi undersøgte markedet for et par år siden. Vi købte ikke en ny løsning, - men vi ved hvad der findes og behøver ikke hjælp’

It-markedet ændre sig hurtigt, så vær sikker på du baserer din udvælgelse på ajourført og kurant information. En god it-rådgiver bruger masser af tid i markedet for at være ajour, - med såvel produkter som leverandører.

 

'Hvis rådgivere siger de er uvildige - så er de det vel også’

Uheldigvis er der mange it-leverandører, der markedsfører sig som rådgivere. Men hvis de repræsenterer bestemte produkter er det også altid de produkter, som de i sidste ende vælger. It-leverandører er ikke uvildige rådgivere

 

'Min virksomhed er stor, derfor har vi behov for en stor rådgivningsvirksomhed’

Størrelsen på rådgivningsvirksomheden er reelt uden betydning. Store rådgivningsfirmaer kan udmærket have gode forløb for mindre virksomheder og omvendt.

 

'Min rådgiver skal også være i stand til at implementere den løsning, jeg vælger.'

Mange rådgivere vil tilbyde projektledelse af implementeringen. Men de har typisk ikke baggrund for at levere løsningsspecifik træning, - den del skal oplagt leveres af it-leverandøren. 


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.