Er IT et potentiale eller en omkostning?

27. august 2015

For de fleste virksomheder betyder de seneste mange års høje fokus på bedst mulige bundlinje, at virksomhedens omkostninger har været, og er, under stærk opsyn. IT er blandt et af de områder, hvor omkostningerne har fået stor opmærksomhed fra virksomhederne. Men er det nu også hensigtsmæssigt?

Ifølge IT-forretningskonsulent, Ove K. Nielsen, bør man anse virksomhedens IT som et potentiale frem for en omkostning. Ved hjælp af den rette anvendelse af IT kan man faktisk forbedre virksomhedens bundlinje, men det kræver, at man kender virksomhedens behov og potentialer. 

”Udfordringen ved de seneste års udvikling er, at udgifter til IT ofte udelukkende ses som en omkostning, - og ikke mere nuanceret ses som et potentiale for virksomheden. Rigtig mange steder betyder det, at virksomhedens fulde potentiale ikke realiseres.”

For at realisere det fulde potentiale af din virksomhed skal du kende virksomhedens behov. Behovet kan man undersøge på flere måder. Èn måde, ifølge Ove K. Nielsen, er at foretage et IT-forretningstjek, som giver et samlet overblik over virksomhedens IT-anvendelse, - hvor ser det fint ud, hvor er der fejl og mangler, der kan udbedres, og hvor er der potentialer for forretningen. Faktisk kan det sammenlignes lidt med en tilstandsrapport på et hus.

Finance1

Resultater der overrasker

Virksomheden sure’it har stor erfaring med at lave it-forretningstjek og resultatet af sådanne overrasker ofte virksomhederne. Foruden anbefalinger om forbedrede IT-værktøjer, er det nemlig ofte forbedringer af organisatorisk karakter, der ligger på førstepladsen.

”Vi ser ofte, at der er organisatoriske udfordringer i virksomheden. Det kan dreje sig om uklare snitflader mellem afdelinger, uklar ansvarsfordeling eller dårlig kvalitet af data. Ingen af de udfordringer kan selv den bedste IT-løsning kompensere for, - så det er bare om at gå i gang. Og den type forbedringer koster ofte ikke eksterne kroner,” fortæller Ove K. Nielsen, udvikler af konceptet 'IT-forretningstjek'.

En klar handlingsplan

Et it-forretningstjek giver dig en handlingsplan med en prioriteret rækkefølge over kommende aktiviteter, sådan at forbedringerne foretages i den rækkefølge, som er det økonomisk mest fordelagtige for virksomheden. Når der foretages et IT-forretningstjek af din virksomhed har man øje på mulige forbedringer, der på den korte bane kan forbedre bundlinjen, og som kan realisere virksomhedens potentialer på mellemlang sigt.

”Vores lod som uvildige it-rådgiver er ikke at sælge nye it-løsninger, - vores opgave er at rådgive om den bedst mulige disponering omkring IT-beslutninger til gavn for forretningen og dens udvikling og drift. Til det formål bruger vi IT-forretningstjek, som vi udviklede i løbet af år 2014,” uddyber Ove K. Nielsen.

Læs mere om IT-forretningstjek her


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.