Mål og prioriter din virksomheds digitale indsats (Aarhus)

3. august 2016

Deltag i dette gratis kompetenceudviklingsforløb for produktionsvirksomheder. Du får hjælp til at måle din virksomheds digitale modenhed og hjælp til at prioritere virksomhedens fremadrettede digitaliseringsaktiviteter med særligt fokus på ERP-systemer med tillægsmoduler til produktionen.

Forløbene arrangeres i samarbejde med IBIZ Center og afholdes på Teknologisk Institut i Aarhus (der afholdes et lignende forløb på Teknologisk Institut i Taastrup). Forløbet består af to moduler:

Modul 1: Mandag d. 29. august kl 8.30 – 11.30 (morgenmad og indskrivning fra kl 8.00)

  1. Velkomst og introduktion til forløbet.
  2. Case 1: virksomhed, der har implementeret moduler til styring/optimering af produktionen i ERP-systemet
  3. Gennemgang af oversigt over IT-systemer til produktionsvirksomheder opdelt på brancher og tillægsmoduler til produktionen
  4. Mål din virksomheds digitale status inkl. hjemmeopgave*
  5. Opsamling og introduktion til modul 2

* Hjemmeopgaven er et spørgeskema, der kan besvares inden for en time. Der er tale om ganske enkle spørgsmål på ledelsesniveau, der omhandler virksomhedens brug at IT. Opgaven løses hjemme i virksomheden og returneres til sure’it. Sure’it bearbejder deltagernes besvarelse sådan at deltagerne får en pejling på deres digitale modenhed.

Modul 2: Tirsdag d. 13. september kl 8.30 – 11.30 (morgenmad og indskrivning fra kl 8.00)

  1. Velkomst og opsummering af modul 1
  2. Evaluering af hjemmeopgaven inkl. spørgsmål
  3. Case 2: processen for valg af it-system og –leverandør
  4. Prioritering af din virksomheds digitaliseringsaktiviteter
  5. Gode råd og vejledning til valg af leverandør
  6. Opsummering og afrunding

Tilmeld dig gratis via dette linket  

Baggrund

Fremstillingsvirksomheder, der formår at digitalisere og forbinde processer vedrørende fremstilling, produkter, salg og systemer, har en værdifuld mængde data til rådighed for at kunne træffe hurtige, markedsnære beslutninger. Værdien af data bekræftes af undersøgelser, der viser, at virksomheder, der anvender digitalisering og data, klarer sig bedre på de internationale markeder. Teknologisk Instituts undersøgelse Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering viser dog, at fire ud af ti danske fremstillingsvirksomheder ikke har digitaliseret alle processer og ikke formår at udnytte de opsamlede data.

Arrangør

Kompetenceforløbene gennemføres som et samarbejde mellem Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut, rådgivningsvirksomheden Sure’it og IBIZ Center. Forløbene er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Se IBIZ-video om virksomhedens Bevola, der har har integreret processer og data i et ERP-systemer

 


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.